top of page

Hvem er jeg?

Jeg er en 25-årig journaliststuderende med en stærk digital sans, som er dygtig til at skrive og vinkle historier på en engagerende måde. Det er dog ikke noget, jeg har lært henover natten. At skrive har altid været mit frirum. Med tiden har jeg lært at skrive med en sikkerhed, der hurtigt fanger læserens opmærksomhed. Mit største ønske er dog at vække følelser hos den, der læser – uanset om det er glæde, overraskelse eller bevægelse. Jeg vil lave vedkommende livsstilsjournalistik, som gør læseren klogere på alt fra tabubelagte emner til væsentlige debatter i samfundet.

​

Jeg er ikke bange for at stille spørgsmål eller tage de svære snakke. Tværtimod. Jeg er langt større fan af dybe samtaler end overfladisk small-talk. Dog er jeg god til at aflæse mennesker og afkode deres behov. Dette, kombineret med mit nærvær, gør, at jeg ofte får folk til at åbne op. Denne evne er kun blevet forstærket efter mit arbejde i Hjerteforeningen, hvor jeg har interviewet mange mennesker, som har mødt modgang i livet.

​

I mig får I en praktikant, som er detaljeorienteret, opmærksom og klar på at skabe god stemning. Jeg gør meget ud af at opbygge fællesskaber, hvor der er plads til alle – både i det private og på arbejdspladsen. Og med en lille event-planlægger i maven, så kan jeg altså holde nogle (hvis jeg selv skulle sige det) ret så fede temafester! I får derfor også en viljestærk sjæl, der er kreativ og selvkørende, og som samtidig værdsætter at samarbejde med sine kollegaer. Jeg tror nemlig, at vi alle rummer noget særligt – og at vi af den grund kan lære meget af hinanden. 

IMG_4591.jpg

Lidt ekstra

Fra tanke til handling

I 8. klasse havde jeg siddet og skriblet lidt i min notesbog i timen. Dét blev til et teaterstykke, som blev vist for hele skolen.

Mode, bolig, skønhed...

Jeg holder mig opdateret på de nyeste trends og elsker at fordybe mig inden for disse emner. Derfor er jeg vild med magasinjournalistik.

Højdeskræk, eller?

Jeg har skydivet fra 5 km's højde i Australien. Sådan kan man også kurere sin højdeskræk... Eller i mit tilfælde forværre den.

Facetune_11-04-2024-20-51-26.jpg

Hvorfor journalistik?

“Cecilie! Vi har brug for, at du skriver en sides tekst om virksomhedens historie. Det skal være skarpt. Du har én time."

 

Mig: "Selvfølgelig. Hvem skal det sendes til?" 

 

“Kronprins Frederik”

 

Sådan lød meldingen, da jeg en helt almindelig tirsdag morgen var mødt ind på mit daværende arbejde hos Julie Sandlau. Med en smule hjertebanken begyndte jeg at sammenfatte 40 siders tekst. Jeg nåede det, heldigvis – og jeg fik ros for resultatet.

 

Men hvorfor skal I lige vide det?

 

Det skal I, fordi det siger noget om, hvordan jeg håndterer stramme deadlines og præsterer under pres. Vigtigst af alt er det situationer som disse, der har gjort, at jeg vil være journalist. Om jeg skal skrive kort eller langt, til “almindelige” mennesker eller til de kongelige, så er dét at kunne fortælle historier en vigtig del af mig. 

​

Det rigtige praktiksted for mig er derfor et sted, hvor jeg kan blive endnu bedre til at spotte de gode historier, udvikle min interviewteknik og bidrage med mine mange idéer, der rækker ud over de klassiske formater.

Min "forsidehistorie"

Fredag d. 25. marts 2022 brændte min lejlighed ned i en historisk brand i Vanløse. Min kæreste og jeg mistede alt, vi ejede. Hvis jeg lærte noget af situationen, så er det, at jeg kan håndtere alt, der bliver kastet i min retning. Samtidig forstår jeg nu, hvad det vil sige at være en sårbar kilde. Derfor ved jeg også, hvordan man bedst kommunikerer med denne kildetype.

Efter branden stod det klart for mig, at et af mine mål med journalistikken er at skabe et trygt rum for mennesker at fortælle deres historier i. Jeg vil bruge min erfaring til at oplyse om virkeligheden af andres liv og skabe forbindelser på tværs af forskellige baggrunde og erfaringer.

 

​

​

 

IMG_3115.HEIC

+ 45 30 13 44 61

Montagehalsvej 22, 1.th.
2500 Valby

Kontakt

bottom of page